Forplejning
En hel weekend med fodboldkampe kræver masser af energi, og den får du fra maden. Vi tilpasser måltiderne, så de passer specielt til fodboldspillere der skal yde en hel weekend.
I kan til hvert måltid spise lige så meget I ønsker. Ingen skal gå sulten fra bordet.
Alt kød er halal.
Særlige hensyn
AIF Cup serverer også måltider for allergikere. Der tilbydes mulighed for alternativer til spillere, trænere og ledere, som lider af allergi.
NB: husk at bestille specialkost (evt. allergier for gluten, laktose eller anden madallergi), når I tilmelder hold og indkvartering, samt gøre opmærksom på det, når I får udleveret maden.
Spisetider
Fredag Aftensmad | Lørdag Morgenmad | Lørdag Frokost | Lørdag Aftensmad | Søndag Morgenmad | Søndag Frokost |
18.00-20.30 | 07.00-09.30 | 11.00-14.00 | 17.30-20.00 | 07.00-09.30 | 11.00-14.00 |
Vi tilbyder følgende muligheder for overnatning:
Skole overnatning - I indkvarteres i klasselokaler på en skole i gå afstand til banerne.
Alle deltagere skal selv medbringe sovepose og liggeunderlag/luftmadras.
Liggeundelaget/luftmadrassen må have en max. bredde på 90 cm.!
OVERNATNING PÅ HOTEL: kontakt os for stævnetilbud.
PRISER FOR OVERNATNING OG BESPISNING FOR FORÆLDRE CAMPING
SOM NOGET NYT TILBYDER VI FORÆLDRE CAMPING.
Vi laver nu campingområde til tilskuer
Samt 250 kr. pr. person incl. Morgenmad
Der vil være mulighed for tilkøb af aftensmad
Underholdning
Til AIF Cup 2024 tilbyder vi som noget nyt forældrecamping, og i den forbindelse kommer der denne gang en grillbuffet, med et større udvalg af kød og forskelligt tilbehør, for både børn og voksne. For voksne koster buffeten 150kr pr. pers/børn 75kr pr. pers. Imens maden fra grillen nydes, med bedste udsigt over anlægget og med aftensolen i baggrunden, sørger vi for underholdningen. Vi har lavet et aftenprogram med festligt indhold for alle aldre. Der vil være underholdning i form af live-musik, dj og meget andet, vi ikke kan løfte sløret for endnu. Følg vores side på Facebook ”AIF CUP” for at få et smugkig, tættere på stævnedatoen.
Børneaktiviter
Lørdag aften har vi børnedisco i hallen, hvor alle kan slippe deres indre John Travolta løs, vores dj sørger for at musikken. Udendørs har vi denne gang udvidet vores aktivitetsområde og tilføjet et større udvalg af sjove aktiviteter for små og større børn, som også kan benyttes i pauserne imellem og efter kampene på kampdagene. Som en del vores faciliteter har vi også denne gang, fået lov til at holde badesøen åben for vores gæster.
Badesøen er Sjællands flotteste friluftsbad og en lille perle i Albertslund. Albertslund Stadion ligger som nabo til Badesøen. Et besøg i badesøen koster 25kr hos stævnekontoret.